|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
MAC2000 er et system til fjernaflæsning af energi og forbrugsmålere (f.eks. El, Vand, Varme og Gas). MAC2000 kan også aflæse manuelt med en PDA eller håndterminal.
Den fleksible opbygning af MAC2000 gør det muligt at tilpasse MAC2000 til specielle behov for hjemtagning, præsentation og viderebehandling af måleværdier.
MAC2000 er et åbent system, der kan eksportere data til andre programmer. MAC2000 kan arbejde sammen med mange målertyper fra forskellige leverandører.
Vi tilbyder at foretage installationen og afholde kurser i brugen af MAC2000, da vi gerne vil hjælpe dig med at sikre en problemfri indføring og anvendelse.
|
 |
|
Det frie elmarked
MAC2000 er forberedt på ændrede prisstrukturer på det frie elmarked, hvor man vil opleve individuelle forhandlede priser, der kan variere. Derfor kan MAC2000 håndtere mange forskellige tarifskemaer.
Fjernaflæsning
MAC2000 kan aflæse måleren over store afstande. Fjernaflæsning foregår ved opkald/opkobling til et kommunikationsmodul, som er tilknyttet eller integreret i målerenheden.
MAC2000 er fleksibel og tilbyder flere kommunikationsmuligheder: TCP/IP, UDP/IP, SMS, Powerline, GSM, GPRS eller PSTN modem.
I MAC2000 udvides kommunikationsmulighederne løbende. Følgende kommunikationsmuligheder findes i øjeblikket:
|
ABB DELTA M-Bus via TCP/IP & UDP/IP
CB-Svendsen FA-5, FA-6 & FA-9 SaSat SMS & GSM
CB-Svendsen FA-7 TCP/IP
Contazara CZ2000 CZ-Bus via RS232, GSM & IP
EFAS PSTN
Flonidan Flomote Universal RMR SaSat via SMS
Kamstrup 351 Combi GSM3i, GSM4i & GSM5i
Kamstrup 382 GSM3i, GSM4i & GSM5i
Landis+Gyr ZMD DLMS via GSM
Landis+Gyr ZMQ DLMS via GSM
LonBox PID4000 IP
PolyLog PSTN, GSM, PowerLine & SaSat via SMS
PolyCom PowerLine
PolyTel PowerLine
TACOM PSTN (TACTEL modem)
TACOMBI PSTN (std. modem)
TACGSM GSM
|
Der indføres løbende nye drivere til fjernaflæsning af andre typer måleenheder i MAC2000.
Fjernaflæsningen kan følge forskellige og individuelle opkaldsprogrammer, f.eks. hver dag eller måned.
Ligeledes foretager fjernaflæsningen forskellige og individuelle procedure for parameter kontrol (f.eks. Batterikontrol, urjusteringer, opdaterer helligdage og sommertid, hjemtagning af tidsserier mm.)
MAC2000 håndterer automatisk ind- og udgående kommunikation, samt automatisk kontrol af manglende/mislykkede opkald/opkoblinger.
Aflæsning via PDA eller håndterminal
MAC2000 systemet indeholder en PDA og en håndterminal applikation, som anvendes til aflæsning ved guidet indtastning direkte ved måleren. MAC2000 giver bl.a mulighed for:
Ruteplanlægning inkl. håndtering af restlister og uaflæste kunder.
Indrapporterer branchekoder og hændelser.
Indtastningskontrol.
Visning af afvigelse fra forventet forbrug.
Flere tælleværker og forbrugstyper pr. måler.
Fuld aflæsningsmulighed uden rute.
Håndtering af målerkonstant: omregner målerens interne angivelse til den faktiske angivelse.
Elektronisk aflæsning og initialisering af TACOM, inkl. batteri-, ur-, og parameterkontrol samt opdatering af helligdage og sommertid.
Dataudveksling
MAC2000 kan aflevere flere typer aflæsningsdata, enkeltværdier og tidsserier, til afregnings-, balance- eller analyseprogram.
Måleværdierne indsamles direkte fra målerne og der kan umiddelbart efter registrering af målerværdierne foretages intern eller ekstern rapportering af forbruget.
MAC2000 har to standard eksportfilformater, ét til enkeltværdier og ét til tidsserier.
Derudover har MAC2000 formater, der er specielt tilpasset forskellige afregnings- eller efterbehandlingssystemer.
F.eks. kan MAC2000 eksportere tidsserier i bl.a. FOS og EDIEL MSCONS format, og formater som er specielt tilpasset FAS, ETHO, PolyFlow og SonWin m.fl.
Kundedata kan importeres i standardformat med navn, adresse, målernumre, grænseværdier, forventet forbrug mm. samt evt. rute- eller håndterminalnr.
Dataudvekslingen kan ske både manuelt og automatisk på faste tidspunkter, for såvel import som for eksport af data.
MAC2000 håndterer, at fjernaflæste kunder ligger fast i databasen, mens håndterminalaflæste kunder kan slettes efter aflæsning - for atter at blive importeret inden næste aflæsning.
Systemopbygning
MAC2000 Klient programmet kan installeres på alle brugernes PC’er. Via et netværk trækker klient PC’erne på fælles data i MAC2000 serveren.
Data udveksles med håndterminalen via com-porte på brugernes PC’er, mens udstyr for fjernaflæsning tilsluttes MAC2000 serveren eller separate servere til datahjemtagning. Alle programmer kan installeres på serveren, så kun én PC indeholder hele MAC2000 systemet.
Med en PC udgave af håndterminalsprogrammet, kan en bærbar PC med IR-adapter anvendes til elektronisk aflæsning af TACOM og parameteropdateres uden brug af håndterminal. Aflæsningsdata kan herefter overføres til MAC2000 serveren.
|

|
Den PC hardware der anvendes til at drive MAC2000, skal være dimensioneret til det operativsystem der vælges.
I princippet kan MAC2000 installeres på en helt almindelig PC, men vi anbefaler at der vælges en server type som er dimensioneret til at køre i døgndrift.
I rigtigt store installationer kan MAC2000 systemet splittes op på flere maskiner, så database f.eks. installeres på en eksisterende SQL Server, og hvor en maskine anvendes udelukkende til dataopsamling.
Vi anbefaler at installerer MAC2000 serveren på en Windows 2003 Server platform, men det kan også installere på Windows 2000 eller XP.
Om der vælges en Pro eller en Server udgave af operativsystemet, afhænger af hvor mange brugere der er behov for der skal kunne logge på systemet.
MAC2000 anvender en Microsoft SQL Server database. Vi anbefaler en SQL Server 2000 eller nyere (en 7,0 kan også anvendes).
Diverse
Lukia udvikler og vedligeholder MAC2000. Der kan tegnes en supportaftale med Lukia på MAC2000.
Du er altid velkommen til at kontakte Lukia og få yderligere information om MAC2000.
|
|
Lukia A/S
Sanderumvej 16B
5250 Odense SV
Telefon 69 14 14 40
Mail@Lukia.dk
|
|
|